Sensommermøde med Özlem Cekic

Der er os – og så er der dem. Dem, der bor på den anden side af hækken eller i det kvarter, hvor der altid er ballade. Dem, der går anderledes klædt, og dem, der opfører sig mærkeligt. Der er dem, der sidder på de forreste rækker i kirken og larmer – og så er der os, der sidder stille nede bagi.

Er det et problem, at vi er forskellige? Nej, slet ikke! Problemet er, når vi ikke taler sammen. Vi bliver ikke nødvendigvis enige af at tale sammen, men vi kan bedre rumme hinanden og vores forskelligheder, som kan vise sig at være en kilde til liv, glæde og forandring.

På årets sensommermøde søndag den 19. september 2021 har vi derfor valgt at invitere et menneske, der i den grad har slået hul på muren mellem os og dem og sat gang i den svære samtale.

Vindinge Sogn besøg af tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, hvis tanker er gået verden rundt som opfinder af begrebet dialogkaffe og stifter af foreningen Brobyggerne.

Med afsæt i bogen “Tak for kaffe – den svære kunst at tale sammen”, der omhandler Özlem Cekics personlige erfaringer blandt andet som politiker på arbejdspladsen Christiansborg, beskriver hun, hvordan hun har lært at ændre fokus fra, hvad andre gør forkert, til hvad hun også selv kan ændre.

Foredraget er en inspiration til, hvordan vi selv kan håndtere, forebygge og i nogle tilfælde måske ligefrem løse konflikter med samtale.

Eftermiddagen begynder med gudstjeneste i Vindinge Kirke kl. 14.00 og fortsætter derefter i konfirmandstuen, hvor der naturligvis også vil blive serveret kage og en kop ægte dialogkaffe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s