Julens gudstjenester

I Vindinge Kirke må vi ifølge myndighedernes nyeste coronaregler samles op til 200 mennesker. Det er færre, end vi har plads til, og derfor skitserer vi forholdene i juledagene her:

Juleaften, den 24. december 2021, holder vi som planlagt to gudstjenester – en for de helt små børn kl. 13.00-13.30, hvor vi samles oppe forrest i kirken, synger et par salmer og hører juleevangeliet. Og en kl. 15.00 for alle, hvor vi gør det, vi plejer juleaften.

Der skal vises coronapas ved begge gudstjenester (15 år og derover), og alle skal bære mundbind, indtil man har fundet sin plads – altså, når vi går ind og ud af kirken (børn under 12 år undtaget).

Fordi vi gerne vil (og må) synge salmer, har vi sørget for ekstra afstand mellem kirkegængere – vi sidder kun på hver anden bænkerække, og der stilles stole op til de resterende rundtomkring i kirken og op til 200 pladser i alt.

Dørene lukkes, når vi er 200 i rummet – det er ikke muligt at bestille plads på forhånd.

Finder du ikke plads den 24. december eller foretrækker en mere rolig gudstjeneste, så fortvivl ikke – traditionen tro mødes vi alle juledagene:

Juledag, den 25. december 2021, mødes vi til højmesse kl. 10.30 med altergang.

2. juledag, den 26. december 2021, mødes vi til gudstjeneste kl. 9.30.

I håbet om en glædelig jul

Menighedsrådet ved Vindinge Kirke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s