Julens gudstjenester

I Vindinge Kirke må vi ifølge myndighedernes nyeste coronaregler samles op til 200 mennesker. Det er færre, end vi har plads til, og derfor skitserer vi forholdene i juledagene her:

Juleaften, den 24. december 2021, holder vi som planlagt to gudstjenester – en for de helt små børn kl. 13.00-13.30, hvor vi samles oppe forrest i kirken, synger et par salmer og hører juleevangeliet. Og en kl. 15.00 for alle, hvor vi gør det, vi plejer juleaften.

Der skal vises coronapas ved begge gudstjenester (15 år og derover), og alle skal bære mundbind, indtil man har fundet sin plads – altså, når vi går ind og ud af kirken (børn under 12 år undtaget).

Fordi vi gerne vil (og må) synge salmer, har vi sørget for ekstra afstand mellem kirkegængere – vi sidder kun på hver anden bænkerække, og der stilles stole op til de resterende rundtomkring i kirken og op til 200 pladser i alt.

Dørene lukkes, når vi er 200 i rummet – det er ikke muligt at bestille plads på forhånd.

Finder du ikke plads den 24. december eller foretrækker en mere rolig gudstjeneste, så fortvivl ikke – traditionen tro mødes vi alle juledagene:

Juledag, den 25. december 2021, mødes vi til højmesse kl. 10.30 med altergang.

2. juledag, den 26. december 2021, mødes vi til gudstjeneste kl. 9.30.

I håbet om en glædelig jul

Menighedsrådet ved Vindinge Kirke

Vindinge Kirke i en coronatid

Efter de nye retningslinjer må vi kun være 50 i kirken plus personale med de afstandskrav, vi allerede har. Der må også kun være 50 til den udendørs del af begravelser/bisættelser. Kirketjeneren står for at tælle deltagerne.

Der vil ikke være salmesang til tjenesterne, men Kristina vil de næste to søndage afprøve en anderledes gudstjenesteform på 30 minutter, hvor der er indlagt musik til fordybelse og refleksion i stedet for.

Der er ikke planlagt bryllupper og dåb det næste tykke tid. Folk udsætter generelt familiefesterne, men der kan selvfølgelig komme begravelser, der i så fald skal følge de ovenstående retningslinjer.

Der er også planer for en fortsat produktion af videoer, så Vindinge Kirke er her stadig på trods af alle forhindringer.

Venlig hilsen

Vindinge Menighedsråd
/Torben Kragh Jensen
sekretær

Se de nyeste videoer på Vindinge Kirkes karantænekanal her: