Karantænekanalen lever endnu

Da coronaen ramte Danmark i marts, var Vindinge Kirke hurtig til at omstille sig efter de ekstraordinære forhold. Uge efter uge udkom der små videoer, der skulle trøste, opmuntre og skabe refleksion, alle sammen under den trøsterige overskrift, at vi er her endnu.

Siden er det gået både op og ned, og selv om kirken ikke er berørt på samme måde som i foråret, er der stadig brug for både trøst, opmuntring og refleksion.

Derfor har sognepræst Kristina Løvenstrøm sammen med sin familie taget tråden op fra før sommerferien og lavet en lysfyldt video.

God fornøjelse!