Kirkeladen

På kirkegården nogle få meter nord for Vindinge Kirke ligger kirkeladen, en solid munkestensbygning, vistnok fra omkring år 1500. Kirkeladen er stråtækt, og gavlene er forsynet med en sjælden dekoration af blændede kamtakker.

Opbevaring af datidens kirkeskat
Kirkeladen blev bygget til at opbevare og tærske det korn, sognet skulle betale i tiende. Hvert 10. høstet neg blev afleveret og fordelt med en tredjedel til biskoppen, efter reformationen kongen, en tredjedel til kirken, det vil fra omkring 1672 sige kirkeejeren på Holckenhavn, og en tredjedel til præsten.

Tiendekornet var den vigtigste del af præstens indtægt, som desuden blandt andet bestod af tiende af bøndernes dyr, betaling til påske, pinse og jul og betaling for bryllupper og barnedåb.

Kornet blev opbevaret i kirkeladen og tærsket i hånden, hvorefter det blev solgt. Efterhånden begyndte bønderne imidlertid at betale deres tiende i klingende mønt eller tærsket korn i stedet for utærskede neg, og så blev de fleste kirkelader revet ned.

Der findes dog stadig en del kirkelader, blandt andet i Mesinge, Skårup og Hesselager.

Omdannet til hospital
Også Vindinges kirkelade har fået lov at overleve. Kort før år 1800 købte baronen på Holckenhavn, der i forvejen ejede kirken, laden efter en sognepræsts død, og baronen og hans forpagter oprettede i 1803 et hospital i bygningen.

Hospital skal ikke forstås som et sygehus, men som en stiftelse for fattige og gamle, der ikke kunne klare sig selv. Kirkeladen var delt op i fire lejligheder, hvis beboere som udgangspunkt boede sammen to og to.

Hvordan det har været, kan man for eksempel få et indtryk af i Den Fynske Landsby, hvor der er indrettet lignende lejligheder i Katterød Hospital, som er bygget til formålet.

Fuld af lus
Det lader til at have været præsten, der bestyrede hospitalet i Vindinge. I hvert fald var det omkring år 1900 til pastor Brorson, at en af hospitalets beboere, Maren, klagede sin nød, fordi hendes bofælle Johanne var så fuld af lus, at hun ikke var til at dele seng med.

“Åhr, er det dog nu helt så slemt, som du siger, Maren?” spurgte præsten. “Ja, så ka’ præsti jo selv prøve!” replicerede Maren.

Hospitalet havde have i en stribe ud i marken nord for præstegården, der tidligere var opdelt i præstegårdens mark, hospitalets have og lærerens have, idet skole og lærerbolig også lå på kirkegården.

Menighedssal og graverkontor
Hospitalet blev officielt nedlagt i 1913, men de sidste beboere fraflyttede det først året efter. Kirkeladen var lige ved at blive revet ned, men blev reddet efter henvendelse fra Nationalmuseet og nyindrettet af arkitekt Mogens Clemmensen, der senere stod for restaureringen af Nyborg Slot.

Clemmensen lavede blandt andet en nu nedlagt forsamlingssal i kirkeladen. I dag rummer den graverfaciliteter og offentlige toiletter.

Tiendeafgiften blev afskaffet i 1903, men endnu 50 år før levede den i bedste velgående. For eksempel skulle hver konfirmand i Vindinge Sogn i 1855 komme med 20 æg til præsten til jul og påske.

Reklamer