Præstegården

Lige vest for Vindinge Kirke ligger præstegården, en statelig gulstensbygning fra 1852, som det fremgår af det indhuggede årstal i sokkelstenen i det nordøstlige hjørne.

Den nuværende præstegård er den tredje kendte på stedet. Også tidligere har der sikkert ligget en eller flere præstegårde her, men dem har vi ingen oplysninger om.

Den første præstegård
Den første præstegård, vi kender, blev bygget i 1620 af præsten Niels Poulsen og hans kone, Anne Jesperdatter. Niels Poulsen kom til sognet i 1616 og giftede sig med sin forgængers enke, men da hun døde allerede året efter, giftede han sig igen. Ligstenene for præsten og hans to koner findes stadig i gulvet i søndre korsarm i Vindinge Kirke.

Den kælder, der findes under præstegården, stammer formentlig fra præstegården fra 1620, og det samme gør tre udskårne bjælker, der i dag er indmuret forskellige steder i præstegårdens længer.

Over garageporten står således Niels Poulsens og Anne Jespersdatters initialer og en latinsk indskrift, der kan oversættes med ordene: “Våg og bed, thi Herren kan komme snart”. Præsteparrets fulde navne står på en udskåren bjælke, der i dag er indmuret i væggen i konfirmandstuen. Her beder de:

“GVD FADER SØN OC HELLIG AAND
BEVARE DENNE GAARD FRA ILD OC BRAND”.

Ødelagt af svenske soldater
Det blev da heller ikke ildebrand, der kom til at gøre det af med præstegården – men svenskere.

Nogle dage inden Slaget ved Nyborg den 14. november 1659, et afgørende slag i krigen mellem Danmark og Sverige, plyndrede svenske tropper præstegården, herunder kirkebøgerne, og nedbrød bygningerne, så de kunne bruge materialerne til bivuakker på kirkegården og i præstegårdshaven. Præsten og hans familie flygtede til Nyborg.

Efter krigen blev præstegården genopbygget og benyttet frem til midt i 1800-tallet. En bjælke fra denne anden kendte præstegård er også bevaret.

Den nuværende præstegård
I 1849 døde den norskfødte præst Frederik Holmsted Tobiesen, der var tiltrådt embedet allerede 1797. Efter hans mere end 50 år i embedet ligner det en tanke, at kirken blev gennemgribende restaureret i begyndelsen af 1850’erne, og at der også kom en ny præstegård – den nuværende.

Præstegården har oprindelig været firlænget, men længerne blev revet ned i 1934, hvor den nuværende garagelænge, der oprindelig har indeholdt en hestestald, blev opført. Sidste skud på stammen er konfirmandstuen, der blev taget i brug 2. søndag i advent 1993.

Præstegården er på 300 kvadratmeter, så der er god plads, men der har også tidligere boet flere tjenestefolk. For eksempel er der stadig spor på loftet efter pigeværelserne, der dog for længst er væk.

Reklamer

Et svar til Præstegården

  1. Johan siger:

    Skøn, skøn hjemmeside!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s