Qigong og Bibelen i Vindinge Kirke

Kan man forbinde bevægelse, åndedræt og en meditativ stemning med tanker og ord fra Bibelen, bøn og salmesang?

Ja, svarer Qigong-instruktør Trine Harries Pedersen og sognepræst Kristina Løvenstrøm, og hvis man har lyst til at opleve, hvad det nærmere går ud på, kan man møde op i Vindinge Kirke tirsdag den 6. oktober 2020 kl. 17. Her inviterer de to nemlig til et møde mellem Qigong og Bibelen under overskriften “Fyraftensandagt for krop og sjæl”. Andagten er den anden ud af tre i løbet af efteråret.

Formålet er ifølge Trine Harries Pedersen og Kristina Løvenstrøm at finde ud af, om kirkens ord kan bosætte sig ikke bare i forstanden, men også i kroppen. Kristendom er en måde at leve på, der virker fra hjertet, men når vi går i kirke, handler det tit om at bruge sine ører og sin forstand.

Vejen fra øre til hjerte kan imidlertid være lang, men noget bliver ifølge de to nemmere, når kroppen får lov at være i bevægelse, samtidig med at Guds ord, bøn og sang får plads.

I løbet af den time, fyraftensandagten varer, forbindes ord fra Bibelen og salmesang med de lette, afspændende, skånsomme og meditative kinesiske bevægelser, som Qigong er, og som kan udføres både siddende og stående. Timen vil veksle mellem kropslige øvelser og sang eller læsninger og slutter af med et fælles Fadervor.

Alle er velkomne til at deltage, der kræves ingen forkundskaber, og det er gratis at være med. Faktisk er det ikke engang nødvendigt at tilmelde sig – man møder bare op i kirkerummet lidt i fem.

Årets første prædikenværksted

Lige op til påske er der mulighed for at deltage i årets første prædikenværksted, der begynder tirsdag den 22. marts kl. 19.00 i konfirmandhuset ved Vindinge Kirke.

Prædikenværkstedet er stedet, hvor der bliver vendt op og ned på tingene. Her er det ikke præsten, der skal lege med teksten, men alle, der plejer at sidde på kirkebænken og lytte.

For Bibelens tekster kan man lege med. Man kan forholde sig til dem på flere måder. Dybest set er det det, præsten gør hver søndag. Læser dem, vender og drejer dem for at finde frem til budskabet og efterfølgende formidle det videre til alle interesserede i kirken anno 2016.

Der skal læses og snakkes om, hvad det egentlig er, Bibelen vil med sine tekster – set derfra, hvor vi står i livet.

Værkstedet, der er det første af tre i løbet af foråret, er åbent for alle. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Vi begynder med en kop kaffe og slutter to timer senere. På glædeligt gensyn!

Prædikenværksted

Hvad siger teksten i dag?

Forud for søndagens prædiken går en spændende proces, hvor præsten vender og drejer evangeligeteksten for at finde ud af, hvad den vil sige – og hvordan det bedst formidles til kirkegængere i dag.

Den proces har du mulighed for at tage del i, når Vindinge-Kullerup Pastorat i dette efterår inviterer til tre aftenener med prædikenværksted i konfirmandstuen ved Vindinge Kirke.

Prædikenværkstedet er stedet, hvor der bliver vendt op og ned på tingene. Her er det ikke præsten, der skal lege med teksten, men alle, der plejer at sidde på kirkebænken og lytte. Der skal læses og snakkes om, hvad det egentlig er, Bibelen vil med sine tekster – set derfra, hvor vi står i livet.

Efterårets andet prædikenværksted finder sted tirsdag den 6. oktober 2015, og alle kan være med, også hvis man gik glip af første gang.

Vi begynder kl. 19.00 med en kop kaffe og slutter forhåbentlig klogere to timer senere.

Leg med teksten

Du kan ikke tjene både Gud og mammon … men vær ikke bekymrede – lev blot som himlens fugle. Rejs dig og tag din båre – dine synder er dig forladt! Og vær så frimodig … for din tro har frelst dig. Tre søndages prædiketekster kogt ned til ganske få sætninger.

Sådan kan man lege lidt med Bibelens tekster. Dybest set er det, hvad præsten gør hver søndag. Læser dem, vender og drejer og undersøger dem for at finde frem til budskabet og efterfølgende formidle det videre til alle interesserede i kirken anno 2015.

Vindinge-Kullerup Pastorat indbyder dig til at være med, når der er prædikenværksted tre gange i efteråret.

Prædikenværkstedet er stedet, hvor der bliver vendt op og ned på tingene. Her er det ikke præsten, der skal lege med teksten, men alle, der plejer at sidde på kirkebænken og lytte. Der skal læses og snakkes om, hvad det egentlig er, Bibelen vil med sine tekster – set derfra, hvor vi står i livet.

Første gang er onsdag den 9. september 2015. Det er kl. 19.00 i konfirmandstuen ved Vindinge Kirke. Værkstedet er åbent for alle – ingen tilmelding. Vi begynder med en kop kaffe og slutter kl. 21.00.

Luther prædiker