Juleevangeliet i lyd og billeder

Ingen jul uden juleevangeliet! I år er der mulighed for at opleve det på en helt ny måde, når Vindinge-Kullerup Pastorat får besøg af en musikperformer, en slagtøjsspiller og en billedkunstner.

Under navnet Expanding Canvas spiller og maler de sig igennem historien om dengang, Gud tog bolig blandt menneskene. Lyd og billeder smelter sammen til en farvestrålende fortælling, der fylder Vindinge Kirkes hvælvinger.

Oplev Tine K. Skau, Kai Stensgaard og Karen T. udforske nye veje for at fortælle den gamle historie med det evigunge budskab i Vindinge Kirke søndag den 10. december 2017 kl. 16.00.

Glædelig jul fra Vindinge-Kullerup Pastorat

Julen ikke bare står for døren, nej, den maser på med al sin kraft, hvis den da ikke allerede er kommet indenfor og har slået sig hjemmevant ned i stuen. Og i år er den her med maner, også i kirken, hvor der er gudstjenester ikke mindre end fire dage i træk.

Juleaften falder igen i år den 24. december, og denne dag er der mulighed for at høre juleevangeliet, synge med på nogle af julens smukkeste salmer og udbringe varme juleønsker til sine medsognebørn og andet godtfolk ved to gudstjenester. Først er der gudstjeneste kl. 14.30 i Vindinge Kirke, og kl. 16.00 er der gudstjeneste i Kullerup Kirke.

Selve juledag, den store højtid den 25. december, er det omvendt. Først er der julegudstjeneste i Kullerup Kirke kl. 9.15, og så er det Vindinge Kirkes tur kl. 10.30.

2. juledag, den 26. december 2015, er der derimod fælles gudstjeneste i pastoratet. Det foregår kl. 9.15 i Vindinge Kirke, og det er Louise Schousboe fra nabopastoratet Aunslev-Bovense, der står for gudstjenesten.

Endelig er der i år også mulighed for at komme i kirke den 27. december, hvor julesøndag falder. Den fælles gudstjeneste i Kullerup Kirke bliver lidt anderledes end de andre, idet det bliver salmesangen, der står i centrum. Sognepræsten fortæller om nogle af julens kendte og mindre kendte salmer, og så skal der naturligvis synges af karsken bælg og til fejring af julens under.

Glædelig jul fra Vindinge-Kullerup Pastorat!

Atter jul!