Godt nytår med gløgg og æbleskiver

Nytåret falder i år søndag dag den 28. november 2021. Altså ikke kalenderårets nytår, men kirkeårets.

Kirkeåret begynder nemlig som bekendt 1. søndag i advent, og det kan naturligvis mærkes på gudstjenesten kl. 14.00 i Vindinge Kirke, der kommer til at inkludere N.F.S. Grundtvigs salme “Vær velkommen, Herrens år”, som han bearbejdede på baggrund af en gammel dansk salme fundet i et håndskrift fra 1600-tallet.

Efter gudstjenesten er der traditionen tro typisk nytårsmad: gløgg og æbleskiver i kirkerummet.

Glædeligt nytår!