Nadveren vender tilbage med høstgudstjenesten

Efter måneders nadvermæssig ørkenvandring er der lys forude: Til høstgudstjenesten søndag den 13. september 2020 er der nemlig igen mulighed for at høre indstiftelsesordene og få brød og vin, naturligvis under coronakontrollerede former.

Nadveren til høstgudsjenesten indvarsler en tid, hvor der vil være nadver til gudstjenester i Vindinge Kirke omkring en gang om måneden. Hvornår der er nadver, vil fremgå af nærværnede hjemmeside.

Med høstgudstjenesten tages der også hul på en anden god ting, som har været savnet: kirkekaffen. For at tage højde for eventuel smittespredning serveres kirkekaffen i nordre korsarm, hvor der er mere plads end i våbenhuset, og tidligere års bugnende kageborde er afløst af et stykke indpakket chokolade. Men lidt har også ret – og vi glæder os til at se dig!