Karantænekanalen lever endnu

Da coronaen ramte Danmark i marts, var Vindinge Kirke hurtig til at omstille sig efter de ekstraordinære forhold. Uge efter uge udkom der små videoer, der skulle trøste, opmuntre og skabe refleksion, alle sammen under den trøsterige overskrift, at vi er her endnu.

Siden er det gået både op og ned, og selv om kirken ikke er berørt på samme måde som i foråret, er der stadig brug for både trøst, opmuntring og refleksion.

Derfor har sognepræst Kristina Løvenstrøm sammen med sin familie taget tråden op fra før sommerferien og lavet en lysfyldt video.

God fornøjelse!

Vindinge Kirkes karantænekanal

De kirkelige aktiviteter er for tiden aflyst i Vindinge Kirke for at forhindre spredningen af COVID-19. Men vi er her endnu.

For at formidle det budskab har sognepræst Kristina Løvenstrøm med jævne mellemrum postet små videoer på Facebook med hjælp fra familien i præstegården. Der er videoer for voksne og børn og videoer til trøst, opmuntring og refleksion.

Vindinge Kirkes karantænekanal ligger også på YouTube, som vi linker til herunder. De nyeste ligger øverst.

Læs også Fyens Stiftstidendes omtale af videoerne.

God fornøjelse – og pas på jer selv og hinanden!